HVAD ER FORMLEN FOR SUCCES I ENERGIFORSKNING?
Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram ELFORSK støtter projekter, der har til formål at reducere energiforbruget og skabe højere energieffektivitet. Der igangsættes ca. 15-20 projekter årligt. Projekterne har typisk 1-3 års varighed. De er af varierende karakter men har dog samtidig meget ens karakteristika på tværs af projekterne.
ELFORSK har over en årrække kunnet konstatere, at der er stor variation i hvor succesfulde projekterne er, hvilket har ført til et grundlæggende spørgsmål. Kan man på nogen måde finde ud af, hvilke faktorer der medvirker til at et projekt bliver godt? Kan man identificere formlen for succes? Da ELFORSK har et stort fokus på, at viden bringes i anvendelse har man også ønsket viden om hvordan viden fra forskningsprojekter bringes ”til markedet”.
LIVING STRATEGY har på denne baggrund gennemført et systematisk analyse af hvad det er for nogle effekter, som forsknings- og udviklingsprojekterne skaber og hvad der skal være til stede for at skabe disse effekter. Endvidere er der gennemført en analyse, der belyser vejen fra forskningsresultatet til praktisk anvendelse.
Analyserne har både inkluderet kvalitative analyseteknikker og meget avancerede multivariate kausale analyseteknikker.
Resultaterne har givet ELFORSK en skabelon for at udvælge de projekter, som har størst mulighed for at blive en succes samt at give feedback til projektledere og ansøgere om hvad der skal til for at lykkes bedst muligt.
