MODERNE BYGNINGER BRUGER ALT FOR MEGET ENERGI
Bygninger står for omkring 40 procent af det samlede danske energiforbrug, men energiforbruget kan det potentielt reduceres med 80 procent. Nybyggeri udgør ca. 1% af den eksisterende bygningsmasse pr. år.
I en tid, hvor der er stort fokus på reduktion af energiforbrug og CO2 udledning findes der et tilsyneladende lige så stort fokus på – og mange muligheder for – at reducere energiforbruget i moderne bygninger. Praksis viser dog, at moderne bygningers faktiske energiforbrug ligger en hel del over, hvad man burde forvente. Der er altså, der tyder på, at de mange muligheder for at reducere bygningers energiforbrug ofte ikke bliver udnyttet i praksis.
Men hvad skyldes det høje energiforbrug? Skyldes det fejl og mangler i forbindelse med udvikling af byggeprogram og planlægning? Skyldes det design og projekteringsfejl? Skyldes det byggesjusk og fejl i udførelsen? Skyldes det mangelfuld drift? Skyldes det, at bygningerne anvendes anderledes end det er tiltænkt?
Hvis nu man kunne identificere, hvor og hvornår fejlene opstår kunne man lettere ændre på tingene.
LIVING STRATEGY fik til opgave at komme til bunds i denne komplekse problemstilling.
Analyserne viser at det for høje energiforbrug kan forklares via fejl, der opstår i alle byggeriets faser fra planlægning, design og projektering, udførelse, idriftsættelse og drift og brug. Det er samtidig et problem, at set over hele processen foregår videndeling og samarbejde meget mangelfuldt. Både i de enkelte faser. Og på tværs af faserne.
Hvis man skal ændre på problemstillingen vil det derfor ikke give mening/effekt kun at igangsætte tiltag rettet mod én fase i byggeriet.
Et altoverskyggende problem er, at der er så stort fokus på anlægsomkostningerne i forbindelse med opførelse af nye byggerier og renovering af eksisterende. Samtidig er det et problem, at der mangler der incitamenter for at tænke i energieffektiv drift. Derfor skal der udvikles metoder, som kan motivere til og gøre det lettere at fokusere på reelt at reducere bygningers faktiske energiforbrug på tværs af alle byggeriets faser.